Vadehavet danner ramme om et uundværligt spisekammer for fugle og sæler, men de bliver gang på gang påvirket af menneskelige forstyrrelser, som er forårsaget af uvidende gæster, der ikke ved, hvordan de bør færdes i området.

Af Milena Beswick

Småsnak af begejstring summer i luften, da dagens turister træder ombord på Mandøbussen, hvor håbefulde gæster forventer at se sæler sole sig på en af Vadehavets mange sandbanker. På tidevandets præmisser kører vognen afsted ud over Ebbevejen mod Mandø, hvor vinden blæser håret igennem. Hjulene kommer til et stop, da Mandøbussen når ud til vaden, hvor man skal gå det sidste stykke for at nå ud til sælerne.

Anita Lousdal, biolog og naturvejleder ved Vadehavscentret, står for at guide gæsterne igennem dagens sælsafari. Men før gæsterne fik lov at bevæge sig ud i naturen, blev de undervist i, hvordan de bør færdes for at undgå mulige forstyrrelser af dyrelivet i nationalparken. Noget langt fra alle turister er opmærksomme på, når de besøger området, der siden 2014 har været en del af UNESCOs verdensarv. 

Hvad er Vadehavet?

Sælernes sandbanker

Blottede fødder trasker hen over den mudrede overflade og efterlader fodspor på den sønderjyske Vadehavsbund. Opstillede teleskoper skaber rammen for udsigten til sælerne, som ligger 300 meter ude i distancen. Den anbefalede afstand for at undgå at forstyrre dem.

Hvis sælerne bliver skræmt i vandet, kan det have konsekvenser, fortæller Jonas Teilmann, professor i havpattedyrs forskning ved Center for Vadehavsforskning på Aarhus Universitet.

“Hvis moren og ungen bliver skræmt i vandet, skilt ad og sælungen ender på stranden, har den ikke kræfter nok til at svømme tilbage og så dør den ofte,”  tilføjer Jonas Teilmann.

Anita Lousdal fortæller, at de gør meget ud af at informere turisterne om, hvordan de skal opføre sig. Det er en misforståelse, at hvis en sælunge ligger alene på stranden, så må man gerne gå over til den. Det skal man ikke. Hvis moderen ikke kan finde ungen, er der en chance for den bliver efterladt og dør, understreger hun. 

Anita Lousdal tager for første gang turister med på Sælsafari i ynglesæsonen. Foto: Milena Beswick

Den største påvirkning af sælerne sker i yngletiden, hvor sælerne føder deres unger, hvilket finder sted fra juni til august. I den periode har sælerne virkelig brug for ro, så sælungerne kan vokse og lære at klare sig selv.

“Det er dybt problematisk, da det er der, alle har sommerferie og bruger naturen. Der er derfor stor sandsynlighed for menneskelig forstyrrelse,” siger Jonas Teilmann og pointerer at en af de største trusler er lystsejlere eller folk, som sejler i kajakker og nemt kan sejle hen til sælerne, da reservaterne i Vadehavet ikke er særligt godt markeret.

“Det er ikke fordi jeg synes turistaktivitet er et problem, men det kræver at man opfører sig hensynsfuldt,” afslutter Jonas Teilmann og pointerer at det er et ærgerligt sammenfald at sælerne får unger lige når alle får sommerferie og bruger naturen mere end ellers.

Forstyrrelser af fuglenes trækruter

En søndag eftermiddag, midt i juni, høres lyden af latter på tværs af Lakolk Strand på Rømø. Et populært turistmål, som hvert år lægger lokation til mange tusind strandgæster og friluftsaktiviteter. Aktiviteter, som ved første øjekast virker harmløse, men påvirker fuglearterne, der benytter Vadehavet som en vigtig del af deres trækrute. 

Kevin Kuhlmann Clausen, Seniorforsker ved Center for Vadehavsforskning på Aarhus Universitet fortæller at fuglene er den gruppe af arter, som er mest sårbare overfor menneskelige forstyrrelser. Strandene er et hotspot, hvor badning og bilkørsel helt nede ved stranden vil have en effekt på de fugle, som går og spiser ved vandet. Specielt færdsel i klitterne kan have konsekvenser. “Når folk lægger sig et sted hele dagen, uvidende om afstanden til den nærmeste fuglerede, kan reden være tabt, mere skal der ikke til,” fortæller Kevin Kuhlmann Clausen.

Nogle steder på Rømø bliver der sat hegn op for at skåne fugle i ynglesæsonen, hvilket har vist sig at være en succes, da 80% af fuglene yngler inden for indhegningen.

”Det faktum, at fuglene hver gang der sættes et hegn op flokkes hen til området tyder på, at de mangler et sted med fred og ro,” pointere Kevin Kuhlmann Clausen og tilføjer at de fleste mennesker slet ikke ved at de forstyrrer fuglene, fordi de er så godt kamuflerede.

Det er ikke kun strandgæsterne, der kan påvirke fuglelivet negativt. Det kan deres hunde også. Fra april til og med september skal hunde være i snor, når man færdes ved stranden. Der er dog mange, som bryder den regel, så snart de ikke føler sig overvågede og lader deres hunde løbe frit. Hundene ødelægger ofte områder med fuglereder og skræmmer fuglene væk, da de ikke længere associerer området med et sikkert sted, hvilket kan forårsage at fuglene opgiver at yngle der, forklarer Kevin Kuhlmann Clausen.

Et spørgsmål om bæredygtig turisme

Bæredygtig turisme er et begreb, som er kommet op til overfladen i løbet af de sidste par år og ifølge Glen Hvenegaard, professor i turisme og miljøvidenskab ved University of Alberta, står Vadehavet overfor en udfordring, man ikke må overse. 

“Først og fremmest bliver man nødt til at have mere grundinformation. Man skal udregne hvor stor effekt menneskelige forstyrrelser har på dyr, så man kan følge udviklingen og identificere, hvis noget ændrer sig,” fortæller han. 

Fakta om turisme

Det kan ifølge Peter Saabye Simonsen, chef ved Nationalpark Vadehavet, potentielt blive en realitet at skulle stramme reglerne for turisternes færdsel i Vadehavet ved at kontrollere deres bevægelser yderligere igennem positiv formidling og information. Det handler om at finde en balance mellem benyttelse og beskyttelse, så man ikke når et punkt, hvor naturen ikke kan klare mere.

“Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der vil være nogle områder, hvor vi skal til at arbejde med zoneringer. Altså hvor vi simpelthen siger, dér vil vi ikke have at folk kommer. Det kan være hele året eller det kan være noget af året,” udtaler han. 

En anden problematik ved Vadehavet er, at det ikke er en lukket nationalpark, så det er besværligt at holde opsyn med alle, som gør brug af området. Langt de fleste turister ønsker at færdes på egen hånd, og det kan også mærkes hos Vadehavscentret.

“Når folk ringer og spørger, hvornår de selv kan gå til Mandø, fraråder vi dem at gøre det alene. Der er en grund til vi har guidede ture, da det ikke er uden risiko at færdes i Vadehavet, hverken for dem selv eller dyrene,” fortæller Anita Lousdal.

Selvom mere styring af hvor turisterne bevæger sig potentielt ville have en positiv effekt på bevarelsen af Vadehavet, er det ifølge Peter Saabye Simonsen et spørgsmål om økonomi og at have ressourcerne, da det ikke vil give mening at indføre nye regler, hvis der ingen er til at holde opsyn. 

“Vadehavet har mange indgangsveje og man kan ikke overvåge eller kontrollere alle steder, så man bliver nødt til at tænke i andre baner,” siger Glen Hvenegaard og pointerer at der derfor skal findes en løsning på, hvordan man bedst muligt formidler informationer ud til turister.

Ansvaret ligger ikke alene hos nationalparken, men også hos turistvirksomhederne, kommunerne og naturstyrelsen. “Vi skal sammen med andre parter udpege, hvor vi skal have noget formidling ud i landskabet. Så vi kun skilter i specifikke områder, hvor vi ønsker de færdes,” siger Peter Saabye Simonsen og uddyber at de bruger en strategi kendt som ‘soft visitor management’, hvor man styrer turisterne adfærd uden de lægger mærke til det, en teknik særligt brugt i norden. Teknikken kan dog volde problemer, når det kommer til udenlandske gæster, som er vant til en anden form for gæstestyring. 

“Størstedelen af vadehavets turister er udlændinge og de kommer med en anden kultur for, hvordan man kommer ud i naturen,” pointerer Peter Saaby Simonsen og kommer med et eksempel på at de i tyske nationalparker har mere skiltning og opsynsfolk, som holder øje med gæster. Det er en mere restriktiv måde at styre gæsterne på og da vi ikke har den tilgang i Danmark, kan det skabe forvirring hos de besøgende, om hvordan de skal opføre sig.

“Når vi skal kommunikere med udlændinge, skal vi måske gøre det på andre måder og det er ikke nemt, når vi f.eks. har et skilt med korte budskaber, som skal fange og forstås af alle nationaliteter,” siger Peter Saaby Simonsen.

Et forsøg på at nå ud til turisterne og turismeerhvervet har været igennem et projekt, hvor der er arbejdet med udviklingen af codes of conduct, som bl.a. er publiceret i en folder. Den har til formål at informere turisterne og naturbrugere om, hvordan man bliver den gode gæst, når man færdes i naturen. De kan findes på campingpladser og informationscentre.

Svaret på Fremtiden skal findes i forskningen

Da turisterne vender tilbage til Mandøbussen, er det smilende ansigter som stiger ombord. Et ældre ægtepar takker Anita Lousdal for en oplevelsesrig dag, hvor sælerne har spillet en central rolle. En oplevelse Anita Lousdal håber hun kan blive ved med at give turister i fremtiden. 

Jonas Teilmann er i gang med et forskningsprojekt, hvor man skal blive klogere på sælerne i Vadehavet. Projektet løber frem til 2025 og har til formål at diktere effekten af menneskelige forstyrrelser i flere detaljer. Det gøres ved at overvåge forstyrrelser med drone og sætte GPS trackere på sælerne, så man kan følge deres færden nøje og drage mere nøjagtige konklusioner end tidligere.

“Indtil videre viser undersøgelserne at forstyrrelserne har en pris og vi forsøger at måle på, hvor stor den langsigtede konsekvens er,” afslutter Jonas Teilmann.

Ifølge Kevin Kuhlmann Clausen er det at svært at kvantificere den kumulerede effekt af mange gentagne forstyrrelser, som i sidste ende kan påvirke ynglesucces og overlevelse. Man kan se de umiddelbare effekter af de menneskelige forstyrrelser, men de langsigtede konsekvenser er svære at spå om.

Peter Saaby Simonsen ønsker også mere viden på området, så det er muligt at skabe bedre rammer og retningslinjer for, hvordan man skal håndtere turismen i fremtiden. Han erkender, at de ikke er nået langt nok ud med deres formidling, men at de arbejder på sagen.

“Vi er kommet rigtigt langt, men vi er slet ikke nået i mål,” afslutter han.